And so it all came to an end..

Hej allesammen

Det er nu over 10 måneder siden at jeg forlod Danmark, mine forældre, mine venner og alting jeg kendte til til fordel for USA. Selvom at det sidste år bestemt ikke har været let på nogen måder, og selvom at jeg til tider har været ved at give op, så har de sidste 10 måneder simpelthen bare fløjet afsted.

Mit år har ikke været som jeg lidt naivt havde forventet - meget amerikansk, som set på film, men det har været fint på sin egen måde.
Jeg har lært mere omkring mig selv end hvad jeg nogensinde troede var muligt... Jeg kunne nævne tusinder af andre ting.... Men den største ændring er nok at jeg er blevet voksen..

Jeg har for alvor lært at stå på egne ben, og lært at mine forældre ikke altid vil være der for mig - så at jeg derfor bliver nød til at klare mig selv, og visse ubehagelige situationer engang imellem.
Foruden at være blevet nogenlunde voksen, kan jeg stolt sige at jeg også er overkommet en masse ting jeg frygtede derhjemme. Jeg er overkommet min daværende konstante angst, og er nu for alvor klar til at se Danmark i øjene igen, uden at få panikanfald ved bare tanken.

Imorgen ligger der ikke mindst en lang rejse, men også en lang dag i vente for mig. Kl 17.00 skal jeg være i lufthavnen, og kl 19.00 så begynder min lange rejse hjem mod mit hjem, hjem mod Danmark.
At der allerede er gået 10 måneder har jeg meget svært ved at forstå. Det bliver svært allerede at forlade mine nye venner igen, men tanken om gensynet med alle derhjemme gør det hele lidt nemmere.

Torsdag kl 17.05 lander jeg hos min familie igen, og jeg kan ikke vente! Tanken om at se min søster igen, den giver mig helt en klump i halsen. Tanken om at kunne røre hende, og høre hendes stemme uden at skulle lukke på skype først, den bringer det største smil frem i mit ansigt.

"Ude godt hjemme bedst"

Denne sigen er så korrekt som noget overhovedet kan være. Men en ting som er grundlæggende for den er at hjemme er hvor din familie er, og ikke hvor de nu engang bor. - Jeg ville sikkert have elsket michigan hvis min familie havde været her, men uden dem er det ikke mig.

Tips til fremtidige udvekslingsstudenter, som eventuelt læser med her:
1: Dont be afraid!
2: Take one day at a time!
3: Be whoever you want to be - nobody here knows how you were back home.
4: Ring til din familie hvis du savner dem.. (Du har sikkert fået at vide tusinde gange af alle at du ikke skal ringe til dem, da du kan få hjemve... Well i min situation så var det lige omvendt. Jeg fik hjemve hvis jeg gik for længe uden at snakke med dem.
5: Enjoy every moment, because its gone before you know it!


//Christine.

Mr. Turtle!

Update - Living on the edge, hahah!

Hej allesammen

her er billeder fra min dag i dag, som for en gang skyld har været fantastisk, trods at jeg har lavet ting, som familien ikke ved, eller skal vide noget om :)

Som nævnt i forrige blog indlæg, er min værts familie meget streng, når det kommer til det med drengevenner, hvilket har gjort at jeg aldrig har kunnet hænge ud med mine venner. Idag ændrede det sig, da jeg og min bedste ven tog en lille fridag fra skolen, for at kunne "hang out" som det hedder. Vi tog hjem til hans hus, og kørte rundt i hans by, til at jeg skulle hjem - før skolen endte.

Lige nu sidder jeg hjemme hos Misa, hvor jeg skal tilbringe min weekend, hvilket bare bliver for skønt! Vi blev på skolen til kl 7, for at se hendes værtssøster spille softball, og jeg sad derefter bagpå hendes værtsfar motorcykel på vejen hjem, hvilket de 30 grader som har været idag, var perfekt til!

Her er lidt billeder fra idag! enjoy!

I love you!

///Christine 

Update - You gotta dig deep, to find the gold.

Hej allesammen 

I dag var min sidste officielle dag i skolen, hvilket betyder at jeg er færdig i skolen herovre – men dette betyder ikke at jeg har tænkt mig at holde mig væk fra skolen, tværtimod. Jeg har tænkt mig at bruge mine sidste 3 uger med alle mine venner i skolen, for at sige farvel, og for at opleve alt jeg kan med dem!

I dag havde jeg en rigtigt dårlig dag, ikke blot fordi at jeg på det sidste har følt mig syg, men en masse personlige ting skete også herovre – ting jeg vil undlade at dele med internettet.

Jeg plejer altid at være den glade pige, som altid er i top humør – derfor har det været svært for mig at vise den modsatte side af mit humør til alle herovre, da den jo meget sjældent eksistere.
En af mine bedste veninder herovre – vil faktisk gå så langt at kalde hende min bedste ”amerikanske” veninde – amerikansk er hun ikke, hun er nemlig også selv udvekslingsstudent, fra Tjekkiet. Det har været skønt at møde hende herovre, og danne sådan et knyttet bånd til hinanden. Selvom jeg har min bedste ven Alec herovre, så ved jeg ikke hvordan at jeg skulle have klaret et år herovre, uden Misa.

Der er noget som andre aldrig vil være i stand til at forstå, før de har prøvet netop hvad du har prøvet. Så det er skønt at have en veninde her, som forstår din situation – da hun selv står i samme situation som en selv.

Long story short, så ændrede hun midt humør fuldstændigt i dag – til det bedre! Efter at jeg havde overtalt hende til at pjække hendes sidste time (oooops) så satte vi os ned på bibloteket, hvor vi tilbragte den næste time med at søge på forskellige Europæiske retter, på google!
Hun er en pige af særlig kvalitet – og jeg glæder mig til at en dag besøge hende i Tjekkiet, samt at holde kontakten med hende! For ægte venner kan klare afstanden!

//Christine 

Why does it take a minute to say hello and forever to say goodbye?

Hej allesammen


Da der idag er lørdag, og der absolut intet er at lave, hvilet har givet mig tid til at tænke over min situation, tænkte jeg at jeg ville skrive et indlæg - imens jeg er i humør til at skrive. 


Enden er nu snart nået på mit ophold i usa, hvilket er med ekstremt blandede følelser. Jeg er 100 % klar til at se mine venner, familie i danmark igen, og er klar til at skulle bo i danmark igen - men igår fik jeg ligesom bare en klump i halsen, da jeg i mit frikvarter sad sammen med min ven på biblioteket, og det var her at dette spørgsmål satte et ordenligt spørgsmålstegn i mit hovede!

Why does it take a minute to say hello and forever to say goodbye?

Har igennem hele mit ophold mødt en masse mennesker. En masse, som jeg kan kalde mine venner, og en masse som jeg ikke ønsker at holde kontakten med, når jeg rejser. Jeg har haft opture, nedture - og ture jeg ikke kan sætte i nogen af kategorierne. Jeg har lært mere om mig selv, end hvad jeg nogensinde troede var muligt, og har på en uvis måde fundet en indre ro i mig selv - en ro jeg for noget tid siden ikke troede eksisterede.
Jeg er nu kommet med en konklusion til mit ophold, hvilket har taget mig længe at skrive ned - da jeg ikke vil sårer nogen. Men har nu indset hvor hårdt det bliver at sige farvel til mine venner, og hvor meget jeg kommer til at savne dem! Jeg kommer ikke til at savne michigan det mindste, da jeg ikke bryder mig særligt meget om stedet - det er mine venner som har gjort at jeg er faldet bedre til, end hvad jeg nogensinde troede at jeg kunne.
sidder lige nu med en klump i halsen, med en tung hjertebanken - fordi at jeg nu kan se enden på mit ophold. jeg forlader usa om 25 dage, og det er virkeligt stressende at tænke på.
Jeg vil være sammen med alle mine venner, trods familiens regler, sige et personligt farvel til allesammen, og have lov til at gøre hvad jeg vil - det stresser mig bare at jeg ikke ved hvad min families mening til det er.

så kort tid, så mange venner, og så hårde farveller..

- Jeg stopper bloggen her, før jeg når at ødelægge dagen helt, med panik anfald og deprimerende tanker.

Det bliver hårdt at sige farvel - især når hver enkelt person betyder så ekstremt meget for mig!

//Christine

Senior Prom

Hej allesammen

så er jeg tilbage med endnu et lille indlæg, dette kommet il at handle udelukkende om Prom (skole bal) og selve dagen optil det.

I USA er prom en meget stor begivenhed, som kræver utroligt meget planlægning af mange piger. De fleste amerikanske piger kigger allerede på kjoler i starten af året, det vil sige godt et halvt år før selve begivenheden finder sted.

Jeg købte dog ikke selv min kjole før april månede, da jeg ikke har mange butikker omkring mig der solgte dem. anyways.. videre til selve dagen.

Dagen startede tidligt om morgenen, hvor både jeg og min værts søster tog med moderen på arbejde - det vil sige at vi tog med hende til den store by, hvor vi havde tid hos frisøren til at få sat hår.
Da jeg er ret skeptisk med mit hår, og da jeg har set mange piger med puddel lignende hår til de andre dances, bedte jeg hende bare om at krølle mit hår - så jeg selv kunne sætte det når jeg kom hjem. Hun krøllede det på lidt over 20 minutter, of måtte betale $26 - hvilket jo ikke var en stor sum, så det gik lige.

Da vi så kom hjem (efter at have kørt en slange over, udenfor mit hus - AD!) begyndte jeg at ligge makeup - da jeg godt kan lide at tage mig god tid til dette. Efter at øjnene var malet, de falske øjenvipper havde tørret, og at læberne var blevet lakeret så begyndte jeg at ligge søsterens makeup.

Da vi begge var færdige med dette, var klokken godt 17.00 og vi havde stadig 3 timer tilbage før prom startede. Dem brugte vi på at slappe af, og da klokken blev 18.30 tog vi kjoler på og fik taget billeder. Vi kørte allerede klokken 19.00 hvilket vi vidste var alt for tidligt, da vi ikke gad at være de første til prom, da der aldrig er gang i den. Derfor tog vi på sightseeing in morley - ikke særligt spændende, men det stjal da 40 minutter fra os, og så kunne vi køre til Prom, som blev holdt på noget der hedder "the castle" og skal forestille et slot, hvorvidt det faktisk ligner et slot, har jeg ingen kommentarer til ;)

Prom sluttede først kl 23.30 - men vi tog afsted en halv time før, da der ikke rigtigt var gang i den. Det var fint nok at være til prom, og mindre akavet end jeg havde troet at det ville være, men stadigvæk var det ikke som forvented (red. prom på amerikansk film).
jeg er glad for at det er overstået :)

Her er lidt billeder fra dagen :)

//Christine 

Update - easter!

hej alle sammen

undskylde den lange tids fravær, men har simpelthen ikke haft tid eller lyst til at skrive. Så siden jeg nu sidder i skolen, og har fået en fri time tænkte jeg at jeg ville tvinge mig selv til at skrive.

For nogle uger siden var det jo som sagt påske. Den blev også fejret herovre (selvfølgelig - hver eneste eksisterende undskyldning til at spise ekstra, skal da bruges). vi startede dagen ud med at tage i kirke. Istedet for at tage til vores normale kirke, tog de til mormorens kirke - hvilket var præget af mange gamle mennesker - følte mig som del af et plejehjem da jeg sad der, for at være ærlig.
efter den lange, og mindre sjove gudstjeneste tog vi hjem og spiste.
efter at have spist tog vi ned til mormoren, hvor at "the easter egg hunt" skulle foregå. hele familien var mødt op, hvilket betød at vi var omkring 30 mennesker - størstedelen var børn. vi fandt vores easter egg, som var fyldt med mønter, slik, og klistermærker m.m.

Dagen sluttede hos mormoren, hvor hele familien var samlet. Og det var denne påske.

Følelsen af hjemve.

Hej allesammen

Jeg ved ikke hvad det er, men på det sidste har jeg bare savnet alt og alle derhjemme, mere end nogensinde før - trods at jeg kun har en måned tilbage af mit ophold.

På det sidste er alting i min værtsfamilie bare begyndt at gå mig på nerverne, og begyndt at påvirke mit humør. Er mere træt end nogensinde, og går i seng nogenlunde samme tid som min 8 årige værtsbror, jeg har tabt mig i vægt - hvilket jeg ikke klager over, men føler bare at alting er uoverskueligt!
Der skal ikke meget til før jeg føler en klump i halsen, og føler at det er ligefør at jeg begynder at tude, hvilket bare er underligt, når jeg ikke normalt er nogen tudetrunte.

Forleden dag lå jeg og kiggede mit kamera igennem for billeder, før jeg gik i seng, og da jeg kom forbi et billede af min søster og jeg, så begyndte jeg bare at tude. Denne aften græd jeg mig selv i søvn, og følte for første gang virkelig hvor meget jeg savner hende i min hverdag, og hvor meget jeg har haft brug for hende.

Min tvillingesøster og jeg er utroligt tætte - og ved alt om hinanden. Søsteren herovre hun er jo somsagt ikke min bedsteven, og jeg tror bare at det mere hun irretere mig, jo mere savner jeg min søster!

Jeg er så glad for at snart skulle hjem.. for nu bliver jeg nød til at være ærlig - Jeg hader det her sted!
ikke at menneskerne ikke er søde, for det er de - men kan ikke udstå at bo på landet, og kan ikke udstå at være del af en streng kristen familie, som behandler mig som en uansvarlig 10 årig pige.
jeg har før haft det rigtigt dårligt over at indrømme at jeg ikke kan fordrage det, her, da jeg ikke ville lyde utaknemlig. Jeg er taknemlig for at de i et år har åbnet deres hjem for mig, og taget mig ind i deres familie, men føler kun de har gjort det, så søsteren fik sig en ven, som ikke kunne slippe af med hende. Jeg føler ikke at jeg har vist familien andet end tillid, og ansvarlighed - men alligevel så er de så strenge.

- Lige nu tror jeg også bare at alting falder sammen, fordi at så mange ting sker, og jeg føler at jeg går glip af alting. Jeg fylder i denne uge 18 år, hvilket i danmark er en stor ting - her er det ingen særlig ting.


jeg har savnet danmark, min familie, min frihed... Og det har jeg det nu helt okay med at indrømme!

Forklaring - hvorfor mine blogindlæg har været så negative.

hej allesammen

denne blog kommer til at forklare hvorfor at mine blogindlæg stort set fra begyndelsen har været negative.
Det sidste jeg nogensinde ønsker at ligne, er en sur, dum, utilfreds, deprimeret snotunge, men jeg føler bare at denne blog hjælper kommende udvekslingsstudenter bedst, hvis den afspejler ærlighed istedet for opfundne ting.

Jeg er nu snart nået mit opholds ende, hvilket er med blandet følelser! Jeg kommer til at savne mine venner og mine lærer - men jeg er klar til at komme hjem nu, og dette har jeg faktisk været længe!

Da jeg blev optaget til at rejse til usa i et år, gik jeg stadig i 9. klasse, og var bare en lille umoden pige, som ønskede at leve "Den amerikanske drøm" - men eftersom at jeg kom i 10. klasse so blev jeg utrolig moden - vil næsten mene voksen, hvorefter jeg så rejste til usa, med drømme om at alt ville blive perfekt, og at hvis der var problemer i familien, at jeg altid kunne flytte..

Før jeg tog afsted drømte jeg om de gule skolebusser, flotte amerikanske huse, med en varm og open-minded amerikansk familie - ligesom man ser det på film. Og da jeg så efter langtids venten fik en værtsfamilie og begyndte at skrive med dem, før afrejse - så troede jeg at det hele ville blive som forventet, for det var sådan at det lød i de emails familien sendte mig.

Da jeg nåede til usa fik jeg dog hurtigt en uventet overraskelse, og fik bevist at alt forventet ikke var tilfældet. Jeg blev placeret i en trailer midt ude på landet - 30 minutter for nærmeste købmand, og for nærmeste by. og hvor naboerne, som alle bor omkring 500 meter væk, er tanter, onkler, bedstemor og så videre. I en familie som er groet op herude i ingenting, og derfor ikke ved meget om verdenen omkring dem.

Min familie viste sig at være mere kristen end forklaret i mine emails, med kristen så kommer streng lige i hælene. Jeg har gået glip a udtallige fodbold kampe, basketball kampe and you name it, fordi at familien ikke ville lade os tage ud og se dem - og derved gået glip af en del af min high school experience! Dette er dog ikke det eneste jeg føler jeg er gået glip af.. At hænge ud med venner har også været en næsten, ikke eksisterende fornøjelse, da størstedelen af mine amerikanske venner er drenge - og da drengevenner i en kristen familie, ikke er noget godt! Mine drenge venner skal herhjem og møde mine forældre, før at jeg nogensinde kan være sammen med dem efter skole - og selv dette betyder ikke at vi må tage andre steder hen end mit hus - min trailer, her ude i ingenting, hvor der absolut ikke er noget at lave, med mindre man interessere sig for skoven, og dens dyr.

En ting jeg havde glædet mig over, var jeg jeg fik en jævnaldrende søster, som jeg skulle dele værelse med. Dette har nok været det største problem dog. Søsteren viste sig hurtigt at være en underlig person, som bare ikke klikkede med min personlighed. Og selvom jeg har prøvet at give hende mange chancer og bare ignorer hende, så irretere hun mig simpelthen mere end hvad nogen anden før har kunne formå!
for at i kan forstå hvor jeg kommer fra, så tror jeg at jeg bliver nød til at give nogle virkelige eksempler, på hvordan hun har været!
- hurtigt info.. søsteren er adopteret.. dette har været skyld i mange af hendes løgne, samt selvskyldte problemer.

Episode 1) Min lære kom en dag op til mig og sagde "Ej det er godt nok sørgeligt, hva Christine!" Hvorefter jeg kigger på ham, uvidende omkring hvad han snakker om. Efter en dels forvirring fortæller han mig så at Søsteren var begyndt at græde, vil mere kalde det hulke i hans time, og havde fortalt ham at hun dagen før havde mødt hende biologiske mor,  som havde svinet hende til.. Sandheden er at søsteren ikke har nogen ide om hvem hendes mor er, og aldrig har mødt hende før..
- Dette er blot en ting, som simpelthen er mig en gåde, hvorfor man vil lyve om dette.

Episode 2) Søsteren smækker med døren til hendes værelse, eftersom at vi ikke skal se den dvd som hun gerne vil se, hvorefter at hun råber af mig om aftenen.

Episode 3) At hun har været modbydlig og sagt nedladende ting til mig utallige gange, når hendes misundelse har taget over...

- Jeg kunne fortsætte med mange andre ting, som den nyeste sygdom hun har fundet på "hun har kræft"! Men jeg orker bare ikke! Hun gør mig så sur, at bare tanken om hendes løgnagtige og falske person udmatter mig fuldstændig!!!

Med alle disse problemer, som jeg har blevet nød til at gøre korte, og udetaljeret - da jeg ikke ville sidde her og skrive i 2 dage, er ikke blevet bedre af  min område representant, som ikke har styr på noget.
eftersom at hun desperat prøvede at få os til at lade en italiensk pige bo hos os i januar, og derefter glemte at ringe tilbage med resultatet af hendes søgen, samt det at hun har haft de fleste af hendes udvekslingstudenter til at bo hos hende selv, da hun ikke har kunne finde nogle familier til dem som havde brug for nye, gav ikke noget håb om at jeg nogensinde kunne få en ny!

Positive ting ved mit år i usa er dog også eksisterende! Har mødt fantastiske mennesker, og fået en masse nye venner, som jeg aldrig vil glemme.
Derudover har jeg lært mig selv bedre at kende, til et punkt jeg aldrig troede var muligt! jeg har lært at stole på mig selv, og mest af alt, bedst af alt - så har jeg lært at sige fra! og sige når jeg har fået nok!

Jeg vil aldrig glemme mit år i usa, men hvis jeg havde vist hvad der ventede mig før jeg tog afsted, så havde jeg aldrig forladt min familie i danmark - aldrig skinket udveksling en tanke!


Håber i alle har haft en god påske!

//Christine

Update - What I've learned so far.

Eftersom at mit ophold jo nærmer sin ende, med 46 dage til hjemrejse, tænkte jeg at jeg ville lave et indlæg, beskrivende hvad jeg har lært på de snart 8 måneder jeg har været her.

1) Jeg har lært at jeg aldrig igen skal bo i Michigan! Heres the reasons why:
- Jeg kan ikke lide skoven, eller de ulækre og væmmelige dyr, som kommer ud af den.
- Jeg kan ikke lide at det tager 30 minutter i bil, for at komme til den nærmeste købmand.
- Eller 1 time, for at komme til det nærmeste shoppingcenter.

2) Livet i en meget kristen familie, er akavet! Reasons why:
- Du bliver behandlet som en 10 årig, og før ikke chancen for at være selvstændig.
- Drenge venner findes bare ikke.
- Dating - nej føj da! - Hvis du bare giver en dreng et håndtryk, kan du blive gravid!
- Og det med kærester - hvis nu at i holder i hånden, eller endnu værre har sex, før ægteskab, så er en fremtid i helvede, automatisk booket.

3) Amerikanske piger er ekstremt umodne! og elsker at skabe drama!
- Hvis de ikke kan lide en person, så skal resten af skolen heller ikke kunne lide den!

4) High school boyfriends, er ikke noget at prale af!
- Dette ved jeg efter at have datet skolens sportsstjerne, som ligesom i filmene, er en idiot når der er andre til stede, men den sødeste person når i er alene - true story! :)

5) Det bliver hurtigt at irreterrende at være "The hot foreigner"!
- Dette ved jeg eftersom at jeg er blevet spurgt ud af flere end hvad kan tælles på 2 hænder - og dette er ikke en overdrivelse!


- Der kommer mere når jeg engang kommer i tanke om mere! 

Update - spring break, + random stuff.

Hej alle

har lovet en masse derhjemme at skrive om min tur til californien, + at fortælle omkring hvordan de sidste måneder har været.

Så som sagt var jeg jo i californien i en uge, på spring break. vi startede ud med at bo hos noget familie i sacramento, som er hovedstaden i californien - det var okay at være der, men lidt akavet når man ikke kendte noget af familien.
jeg blev dog gode venner med familiens fætter, og hans forlovede, som viste os byen, fra et ungt syn - og tog mig på shopping, uden min familie, hvilket var dejligt!

efter at have været der i et par dage, tog vi videre til san francisco hvilet jeg havde glædet mig mest til - det var dog en meget anderledes tur, da jeg har en lillebror, og da familien ikke ville lade mig og søsteren gå alene - og følte lidt at jeg var som en 10 årig igen, bundet sammen med familien.

vi så en masse forskelligt, og fik da trods farens modstand shoppet lidt (han var sur af at skulle gå i butikker efter at havde været et kvarter i H&M) og efter at have tygget på dette længe, gav han mig og søsteren lov til at blive på union square, hvor vi shoppede - imens han og resten af familien tog tilbage til hotellet.
Før de forlod os, gav han dog os lige en lektion i hvordan man opholder sig i byen (ja, søsteren er 17 år gammel, men har aldrig været på shopping alene) efter dette lod de da os gå.

Efter et par timer med shopping, så tog vi tilbage til vores hotel. Vejret var meget godt, og vi ville begge meget gerne i poolen, inden solen gik væk. Vi skyndte os så hjem, og skiftede derefter så fra tøj til badetøj.. hvilket skulle vise sig at blive koldt!. Jeg tror vi var i poolen, som var udendørs, i 15 minutter og så valgte vi altså at tage hjem igen, da det var for koldt!


på turen var vi også på sejltur i san fransisco, hvor vi så the golden gate brigde, og fængsels øen Alcatraz. Dagen hvor vi var på tur, var der 30 grader, med massere af sol, og jeg nåede da også at blive solskullet.
efter 2 dage i SF tog vi tilbage til Sacramento, hvor vi var i endnu et døgn, hvorefter at turen gik hjem mod michigan.

på hjemturen havde vi en forsinkelse i Minnesota på godt 3 timer, så det hastede ikke med at komme afsted. Da vi så nåede frem til chicago, havde vi så en times ekstra ventetid - da vores bagage ikke var nået frem. efter at have fået vores bagage, så havde vi en 4 timers lang køretur hjem til michigan.

dette var min spring break i lange træk! her er billeder til at vise nogle af tingene nævnt.

Random - I made it to California!

Hej Beauties!

Jeg er nu nået frem til San francisco, efter at have været et par dage i Sacramento, som er hovedstaden i Californien!
So far I love it here! Og det bliver ihvertfald ikke sidste gang jeg kommer til Californien!

Spring break

Hej allesammen

Undskyld at jeg ikke har været på længe, men har ikke haft noget at update omkring.
Jeg laver hurtigt en lille update før der kommer nye indlæg fra næste uge af.

Jeg tager til Californien på torsdag, til san francisco.

derefter kommer der massere af updates.



... har det stadig godt.

vi ses
//Christine

Christines billede bog USA!

Hej allesammen

Efter at have kigget min blog igennem, fandt jeg ud af at jeg ikke har uploadet nogen billeder, så her er lidt billeder fra mit ophold herovre!

ha det godt!

Christine

snefri, snedage, mere sne... sne, sne, sne.

hej allesammen

ved godt at jeg har skrevet ofte her på det sidste, men når man har chancen for at skrive, så sys jeg at man skal tage den (da internettet ikke ligefrem er stabilt her)

vi har endnu en gang fået sne dage, mange endda. på de sidste 2 uger har vi kun haft 5 skole dage pga sne blandandet.

Sneen var faktisk så småt begyndt at forsvinde igen, og lidt græs var endda kommet til syne, meeeeeeennn, det var ikke længe at tanken om forår ville blive i vores tanker, for i weekenden - søndag, begyndte der en snestorm igen igen igen.

nu er alt dækket i tung, kold og hvid sne igen, og sne dagene vrimler simpelthen bare ind. vi har faktisk brugt alle vores sne dage allerede hvilket betyder at hvis vi får flere sne dage, så skal de gøres op igen (dette gælder ikke for mig, da jeg er senior og udvekslingsstudent) men alle elever som ikke er seniors får senere sommerferie pga sneen.

Jeg er 100% klar til sommer, sol og varme nu, selvom jeg jo nok desværre må vente lidt endnu. ( ihvertfald til den. 1. april, hvor jeg tager til Californien)

i må have det godt allesammen, til jeg skrive igen ..

jeg håber art sneen er ved at forsvinde derhjemme hos jer, og at i alle nyder jeres vinterferien!

Christine

Hvad jeg har lært indtil videre.

1: En bondeby i danmark, bliver til en storby, når man sammenligner den med Morley.
2: Folk i USA er generalt geografisk dumme!
(min veninde: I would love to go to England, to see the Eiffel Tower")
(Min venindes bror: "isn't Denmark on the east coast?")
(min lillebror: "Denmark is by hesperia!" ..En lille by 30 minutter væk..)
3: Hver chance en amerikaner får til at prise sit eget land, bliver flittigt brugt!
4: De fleste på min skole, har aldrig været ude af staten "Michigan".
5: Amerikanere kan ikke tale tysk, og dette er et faktum!
6: Fleste amerikanske teenagere har været høje, mindst en gang i deres liv.
7: Stinkdyr er en ubehagelig oplevelse!
8: Her ligger døde dyr på vejene overalt!
9: Gå ikke ud i skoven i jagt sæssonen uden neon orange hat.
10: Amerikanere går for meget på McDonald - junkfood places, generalt.. og det kan ses :-) hehe.


dette er blot et lille udklip fra alting jeg har oplevet / lært indtil videre.
updatere jer om alt det andet senere!

Valentines day

Hej allesammen

ved godt at valentines day er ved at være et overstået kapitel, men tænkte jeg ville skrive om det anyways.

D. 14/2 var det jo som sagt valentines day, hjerternes dag, kærlighedens dag - kald det hvad du vil.

Selvom at vi ikke fejre det særligt meget derhjemme, endnu - i forhold til hvad det er her, kan jeg da sagtens huske hvordan butikkerne købte sig fattige i latterligt gejl, som de tænkte de ville tjene penge på, hvilket jeg jo ikke ved om de gjorder eller ej.

Tag så og gang den danske valentines dag, med en million og så ved du hvordan det er herovre.
Jeg mødte på skolen og så piger med tusinder af lyserøde balloner, røde roser, blomster, chokolade og andet fis. Det var alt for sindsygt.

Jeg ved ikke hvad det er, men der er altså noget, som irreterre mig granseløst ved valentines day :) ved godt man ikke skal klage over "at feje kærlighed" men efter min mening burde vi feje den hver eneste dag, og ikke bare en gang om året, hvor vi køber os fattige i ting som enten er fattig på luft, væsne, eller spist ugen efter ..


Valentines dag = no go for me :)

En sørgelig weekend.

hej alle

ja jeg ved godt at den seneste uge, har været fyldt med random spam fra min side af, men der sker så meget.

i denne weekend kom min veninde over og sov, hun sov der hele weekenden, og mærkeligt nok så opførte søsteren sig okay.

søndag skulle vi til visitation hos drengen som døde i bil ulykken. På vej ind til huset hvor det blev holdt, var der lang kø med mennesker som kendte ham, (stort set det meste af skolen) i køen fik vi at vide at det var "åben kiste" (vi kunne se ham død) og jeg gik fuldstændigt i panik, jeg kendte knap nok drengen, og tanken om at skulle se ham død var simpelthen for meget.
Jeg valgte ikke at gå op til kisten, da jeg troede at det ville være for vildt for mig, men til mit uheld kunne man se hans lig meter væk fra kisten.

For at gøre historien værre, så holdte der ambulancer udenfor hjemmet, og senere fik vi at vide at hans mor var faldt om foran kisten, og havde fået hjertestop.
Moren gik igennem en operation og skulle tilsyneladende være stabil!

det er simpelthen uvirkeligt at så mange onde og slemme ting, kan ske på en gang. det for bare en til at tænke og iværtsætte alting man har i livet, for nu er det blevet vidst at det er væk før man ved det.


dette var en sørgelig weekend.

En sad update.

hej allesammen,

ved godt at jeg updatede en blog igaar, men siden den blev oploadet, skete noget forfaerdeligt! (sidder i skolen ligenu, paa skolens computer, red. aa, ae, oe.

igaar da jeg kom hjem fra skole og gik ind paa min facebook profil, var min side fyldt med "hvil i fred, du vil blive savnet" efter en del facebook efterforskning blev det hurtigt klart for mig at en elev fra skolen, var doed. Det var en 16 aarig dreng, som var paa vej tilbage til skolen efter at have haft nogle klasser paa universitetet. Han koerte galt - detaljer er ikke oplyst omkring ulykken.

det er saa forfaerdeligt at taenke paa at saadan en ung dreng skulle doe, saa pludseligt. det er soergeligt bare at sidde i skolen idag, laeren skulle oplyse det i bygendelsen af timen, og hun broed fuldstaendigt sammen i graad. tror vi har en mindesamling om ham senere idag.

sad, very very sad.
christine

hej hej

hej allesammen

her kommer endnu en kort updatering fra mit ophold herovre. der sker meget, men meget af det er personligt og høre ikke bloggen ved, og meget andet er svært at få ned på papir.

vinteren er stadig i fuld gang herovre, og har efterhånden haft en del sne dage. sne dage er dage hvor skolen er lukket, da skolebusserne ikke kan komme ud til alle børnene, og da chancen for at køre galt er større - hvilket kan medføre til sagsøgning af skolen, til grin! oh I know!
t
Jeg og min værts familie har netop bestilt fly billetter til Californien, hvor vi skal hen i vores Spring break, hvilken ligger i starten af april - hvilket for øvrigt er måneden hvor jeg også fylder 18, + sandsynligvis måneden for prom! hell yeah!

i denne måned skal jeg til snowcoming på skolen, har allerede købt kjole og så videre, så skal ikke være stresses over det mere.

skal også til en nedlukning af skolen, som bliver kaldt lockdown, hvor vi skal være på skolen en nat, og spille spil og så videre, updating af disse ting, kommer efter jeg har været til dem.


omkring mit oplæg omkring søsteren, så er hun stadig som hun plejer at være - en tikkende bombe. Men jeg har mine venner herovre til at holde mig oppe, samt familien også godt ved hvordan hun er.

forhåbenlig kommer min veninder Kayla over og sover hele weekenden, og håber ikke søsteren begynder med drama igen (chancen for det er lille - kayla truede tidligere på året søsteren med tæsk, da søsteren prøvede at stjæle hendes kæreste).


meget lille update ved jeg godt, mere kommer snart, da der kommer til at ske massere i denne månede.


mange hilsner christine

En meget sur update fra USA.

Hej allesammen,

Da jeg længe ikke har haft noget at skrive om, vælger jeg at skrive om min vrede, som for alvor blev bragt til live her i går aftes.

Jeg advare lige fremtidige udvekslingsstudenter, som tror at deres år bliver et liv på roser, mod at læse dette, hvilket kommer til at blive den nøgne sandhed, som jeg længe har skjult fra alle.

Jeg har været her i godt 5 måneder, og for at se bort fra de gode ting et øjeblik, så har der ikke været andet end problemer med min værts søster, siden jeg kom.
Hun er det mest kontrollerende, og selvoptaget væsen jeg nogensinde har mødt, og jeg har altså mødt en del forskellige mennesker.

I starten da jeg kom blev jeg plantet som #1 på listen, af piger som fodboldholdet vil date, og blev hurtigt venner med de populære. Kort sagt, så var søsteren misundelig som godt satan, da hun ikke havde samme success som mig (måske skyldes dette at hun er modbydelig mod andre, når de prøver at snakke til hende)

Hun har simpelthen de største humørsvingninger, hvilket jeg overraskende hurtigt lærte! Hun tror at hun kan styre alt jeg gør herovre - ja, jeg har kun været afsted uden hende 1 gang siden jeg kom, og det er ikke til at have.

Hun bliver mega sur hvis jeg snakker med nogen som hun ikke gør, og især hvis jeg aftaler en dag at skulle være sammen med dem alene.
Fordi at hun er så modbydelig og falsk, + tror at hun er bedre end andre, har hun ikke mange venner som står bag hende til evig tid.

ikke nok med alt overstående, så gør denne fact, som jeg vil fortælle om nu, bare at jeg nogengange ikke ville have noget imod at bruge hende som skydeskive. Hun finder på de mest underlige ting, som du kan se ikke passer. Ja - hun lyver - og nej jeg lyver ikke når jeg siger dette.
Forleden dag sad hun og fortalte mig at hun var døende, og havde en sygdom som ingen ved hvad er. ingen læger, ingen somhelst, og at hun snart ville dø. med denne løgn kom bare flere løgne, for at få mig til at føle mere sørgelig overfor hende. Det eneste jeg føler er sørgeligt, er at hun kan holde sig selv ud dog! har simpelthen fået nok!

Igår aftes blev det altså bare en tak for meget, og hvis det ikke var fordi at jeg har mine venner her, som jeg ikke vil forlade endnu, så havde jeg simpelthen klappet hende en (hårdt men er sikker på at alle når et punkt hvor det satme kan være nok!)

Hende, jeg og min veninder Misa, som er udvekslingstudent fra Tjekkiet skulle have pige aften. Før aftensmaden, sad jeg og Misa så og mindede hinanden om alt det gode mad, og lækkerier som de har derhjemme, og som ikke findes her, og der fik søsteren hendes første flip - af de mange som efterfulgte. Hun gik så over i sofaen og lagde sig til at sove (klager ikke, det mere hun sover, det mere er jeg fri for hende) og mig og Misa gik så ind på vores værelse og lod søsteren sove. der gik ikke 10 minutter, og så kom søsteren styrtende ind ad døren, smækkede med døren og hoppede op i hendes seng. Da vi spurgte hvad der var galt ignorede hun os, og spillede igen kostbar som en lille fucking prinsesse (det er så godt at bruge ordet Fuck i alle sine former igen, da man absolut ikke må sige det her - med mindre man vil smides ud af skolen)
Til sidst svarede hun da så, og skyldte skylden på hendes "dødelige sygdom" og sagde at hun havde taget medicin og jada jada jada jada - ja i ved hvor jeg vil hen med dette her = endnu en dårlig løgn fra hendes side. Døren ud til hende var åben hele tiden, og nej hun tig intet medicin.

Så blev hun normal i en times tid igen, måske hele 90 minutter ville jeg tro. men da Min veninde ikke fandt det sjovt at danse på Wii'en længere, og sagde stop, så fik hun endnu et pms flip.

Så da vi skulle til at i seng. (vi sov i kælderen, hvor de har 2 dobbeltsenge) så kom der satme nye problemer - ja jeg ved fanme ikke hvor hun finder alle de problemer hende, hun er satme Psycho!

Men så da misa lagde sig i den samme seng som mig, flegnede hun igen. Der måtte man ikke sove, men vi kunne da bare gøre det - så hendes mor kunne råbe af hende, og bla bla bla. da ingen af os vidste dette, så spurgte vi hende hvor vi så skulle sove. Så begynder Psychoen satme at råbe "i kan sove her, så ligger jeg mig ned på gulvet" vi forsikre hende om at dette simpelthen ikke er okay, og at hun ikke kan blive ved med at opføre sig sådan, hvorefter hun igen råber.
Til sidst ligger jeg mig over i en seng, og misa i den modsatte, da vi troede at dette ikke ville skabe flere problemer, men vi snød kun os selv ved dette da. selvfølgelig kan Mrs. Problem pro, da finde nye problemer.

Hun råber så "hvorfor sover i ikke i samme seng"?!! Og jeg havde fået nok og råber tilbage "fordi at jeg ikke gider at høre mere lort fra din side af i morgen tidlig" Der startede krigen, og sluttede den i samme sætning. Hun råbte så noget som ikke kunne forståes og gik ind i et andet rum og sov.


Lang historie kort: at være udvekslings student er ikke altid et liv på roser - langt fra!
Jeg har fået verdens mest nederen værts søster (og nej, jeg fortryder aldrig hvad jeg har skrevet idag, da det satme er den uber nøgne sandhed og ikke andet) men hende skal jeg fortsat leve med i endnu 5 måneder, hvorefter jeg aldrig har planer om at se hende igen.

Det er hårdt at bo hos en familie, som er sød, men bare har en sindsyg datter. da man føler at man ikke kan flytte, fordi at man vil såre dem.
Ligenu tager jeg en dag ad gangen, bliver det værre - så flytter jeg familie. Og det gør jeg uden dårlig samvittighed, da jeg ved at det vil være det bedste fra mig.


Men bortset fra det sindsyge kvindemenneske som jeg bor med, så går alt godt! mine venner er skønne, og skolen er ligedan - underligt nok. heh.

håber i alle har det godt, og håber ikke at jeg skræmte jer væk med min gigantiske vrede!

vi ses snart

Christine

Godt Nytår allesammen

Farvel til året der gik, og hej til 2011, et ny begyndelse og en slutning på et eventyr år for mig.

Nytåret kom ekstremt hurtigt og var overstået ligeså hurtigt for mig.
derfor bliver denne post ekstrem kort, eller rettere sagt beskrivelsen af min nytårs aften bliver ekstremt kort.

vi lavede ikke noget hele dagen, til det blev tid til at spise. igen denne aften stod den på kalkun, kartoffelmos og stuffing (hvilket jeg har fået nok af i de næste mange år) derefter lavede vi ikke noget, andet end at se tv.
Da jeg ikke måtte se på snokkie fra MTV "drop down in a glass bowl" havde jeg allermest lyst til at gå i seng, hvilket jeg da også gjorder kort efter.
da kl blev 5 i midnat, samlede familien (mig, hostsøster, host storesøster, lillebror + hostforældre) sig foran tv'et, hvor vi kiggede på nytårs showet i New York, Hvilket der var noget mere gang i end Nytårs showet i Newaygo - hehe. Vi talte fra 10 ned til nytår og da det blev 2011 skålede hele familien i - ja, det her er ikke en joke - i børnechampagne.

Derefter gik jeg i seng, og sov mig ind i det nye år.
Har før nævnt at tiden bare flyver afsted, og kan stadigvæk ikke helt forstå at det er senere i år jeg bliver student fra Morley Stanwood High School, og jeg snart skal hjem til min familie derhjemme i danmark.

i 2010 gik min drøm i opfyldelse, et nyt liv begyndte - i 2011 håber jeg på at opfylde nye drømme, samt at afslutte gamle.

godt nytår allesammen
Christine

Min jul i USA

Hej allesammen

undskyld at jeg har været fraværende så længe, men har igen haft internet problemer.

julen gik stille for sig i år.den var ekstrem anderledes, og for at være ærlig kom jeg aldrig i rigtig julestemning.

julemorgen (december 25) stod vi op ved en 7 tiden og forsatte vores rejse imod vores kælder, hvor det var plastik juletræet var fint pyntet.
så begyndte pakkeåbningen også i fuld fart.

Derefter gjorder vi os klar for at skulle ned til mormoren og spise, hvilket er blevet en tradition, da hun er meget gammel.

mormorens hus er meget lille skal siges, og jeg tror at der var ca. 20 mennesker klemt inde i huset. hvilket var ret stressende, men vi klarede os nu fint igennem det.

Der blev serveret kalkun, kartoffelmos, og stuffing (hvilket jeg simpelthen ikke kan forklare hvad er)

efter vi havde spist og havde pakket flere gaver ud tog vi hjem igen, hvorefter en masse familie kom over til os og spillede spil.


det var denne juleaften. Det mindes mest som en børnefødselsdag, da den simpelthen var så anderledes fra den jul vi fejre i Danmark.


MVH
Christine