CLICK HERE FOR FREE BLOGGER TEMPLATES, LINK BUTTONS AND MORE! »

Tuesday, May 17, 2011

Update - You gotta dig deep, to find the gold.


Hej allesammen 
I dag var min sidste officielle dag i skolen, hvilket betyder at jeg er færdig i skolen herovre – men dette betyder ikke at jeg har tænkt mig at holde mig væk fra skolen, tværtimod. Jeg har tænkt mig at bruge mine sidste 3 uger med alle mine venner i skolen, for at sige farvel, og for at opleve alt jeg kan med dem!

I dag havde jeg en rigtigt dårlig dag, ikke blot fordi at jeg på det sidste har følt mig syg, men en masse personlige ting skete også herovre – ting jeg vil undlade at dele med internettet.
Jeg plejer altid at være den glade pige, som altid er i top humør – derfor har det været svært for mig at vise den modsatte side af mit humør til alle herovre, da den jo meget sjældent eksistere.
En af mine bedste veninder herovre – vil faktisk gå så langt at kalde hende min bedste ”amerikanske” veninde – amerikansk er hun ikke, hun er nemlig også selv udvekslingsstudent, fra Tjekkiet. Det har været skønt at møde hende herovre, og danne sådan et knyttet bånd til hinanden. Selvom jeg har min bedste ven Alec herovre, så ved jeg ikke hvordan at jeg skulle have klaret et år herovre, uden Misa.
Der er noget som andre aldrig vil være i stand til at forstå, før de har prøvet netop hvad du har prøvet. Så det er skønt at have en veninde her, som forstår din situation – da hun selv står i samme situation som en selv.
Long story short, så ændrede hun midt humør fuldstændigt i dag – til det bedre! Efter at jeg havde overtalt hende til at pjække hendes sidste time (oooops) så satte vi os ned på bibloteket, hvor vi tilbragte den næste time med at søge på forskellige Europæiske retter, på google!
Hun er en pige af særlig kvalitet – og jeg glæder mig til at en dag besøge hende i Tjekkiet, samt at holde kontakten med hende! For ægte venner kan klare afstanden!


//Christine 

No comments:

Post a Comment